Domicil v/Jeppe Westrup, Vesterbrogade 90, 3. sal, 1620 København V
Telefon 2618 1227 - jw@domicil.dk

Læs mere om Domicils ydelser på www.domicil.dk



Tæthedsprøvning ved hjælp af en BlowerDoor (blowerdoortest)

jeppe westrup

Jeppe Westrup

Ring på
2618 1227 hvis du ønsker et tilbud fra Domicil


Referencer

Enfamiliehuse

DSV - Hedehusene

Microsoft - Lyngby

Mærsk Bygningen

Statsfængslet på Falster

BlowerDoor test

Test tætheden i dit hus med en blowerdoortest

I de senere år har vi i Danmark haft stigende fokus på energiforbruget i vores boliger. Og ikke mindst har der været fokus på, hvordan vi kan reducere vores energiforbrug. Derfor har energimærkning af boliger, der sælges, været et lovkrav siden 1997. Og siden 2006 har der også været lovkrav om, at tætheden i nye huse skal kontrolleres. Det kan man gøre med en tæthedstest, også kaldet en blower door-test.

Et utæt hus er dyrt at varme op

Man tester tætheden i et hus ved hjælp af en særlig ventilator, der blæser luft ind i huset og skaber overtryk inde i det. Ved at måle, hvor meget luft der skal blæses ind i huset for at holde overtrykket konstant, får man et mål for husets tæthed.
Et utæt hus er dyrt at varme op, fordi varmen slipper ud, og derfor har utætheden i vores boliger betydning for energiforbruget. Derudover er et utæt hus ikke så behageligt at bo i, fordi vægge og gulve vil være kolde at røre ved og gå på. Endelig kan utætte hus også giver problemer med kondens, der kan give råd og skimmelsvamp. Der er altså mange gode grunde til at sørge for, at dit hus er tæt.


Tæthedstest af gamle huse

Der er kun lovkrav om tæthedstest af nybyggede huse. Men man kan også sagtens teste tætheden i et ældre hus.
Har du et gammelt hus – og synes du, at varmeregningen er usædvanlig stor – kan det være en god idé at få tjekket tætheden med en blower door-test. Testen kan vise, hvor utæt dit hus er. Det er selvfølgelig nyttig viden. Men hvis du virkelig skal kunne bruge det til noget, har du brug for at vide, hvor utæthederne er. Det kan du blandt andet finde ud af ved at supplere blower door-testen med en termografering.

Tæthedsprøvning

Siden 2006 har der i bygningsreglementet været krav til nye bygningers lufttæthed.

Ved nybyggeri, hvor der arbejdes systematisk med tætheden, kan de fleste opfylde det nugældende krav i BR10.

I 2015 og 2020 skærpes tæthedskravet væsentligt og dermed også kravene til projektering og udførelse.

De øgede tæthedskrav i 2020 er vanskelige at opfylde med de nu anviste løsninger og aktuel byggeteknik.

Inden 2006 var mange nye bygninger relativt utætte. Vindpåvirkning og luftstrømning gennem en bygning gav trækgener i vindside og varmetab gennem tilfældige utætheder i klimaskærmen i læsiden.

Bygningsreglementets krav til lufttæthed er indført for at reducere energispild, når varm luft strømmer ud gennem tilfældige utætheder i klimaskærmen.

Lufttætheden kan også bidrage til et indeklima uden træk, fordi der kan projekteres og udføres korrekt luftskifte gennem fx ventilationsspalter/friskluftventiler.

For at sikre en tæt klimaskærm forudsættes byggeteknisk indsigt og viden om:
  • aktuelle tæthedskrav og tæthedsplanets betydning
  • materialer i tæthedsplanet
  • tætningsprincipper og -detaljer
  • praktisk udførelse af lufttæthed
  • lufttæthedsundersøgelser, fx. Blower Door-prøvning

Tæthedskrav

Bygningsreglementets lufttæthedskrav angiver højst tilladelige luftstrømme gennem bygningens klimaskærm ved 50 pascal (w50) trykforskel mellem ude og inde.

Ved nybyggeri kræver BR10 at disse luftstrømme er højst 1,5 l/s (liter/sekund) pr. m2 (normalt bygningens opvarmede bruttoetageareal).

Kommende skærpede krav for nybyggeri

Lavenergiklasse 2015: (w50) højst 1,0 l/s pr. m2.
Bygningsklasse 2020: (w50) højst 0,5 l/s pr. m2.

I passivhuse kræves – afhængigt af bygningens størrelse og udformning – en lufttæthed (w50) bedre end 0,4 l/s pr. m2.

For nybyggeri, der opfylder mindstekravene i BR10, skal kommunalbestyrelsen i mindst 5 % af byggetilladelserne stille krav om, at der foretages målinger til dokumentation af, at kravene om lufttæthed er opfyldt.

For bygninger, der opføres efter ”Lavenergiklasse 2015“ eller ”Bygningsklasse 2020“, skal der altid foreligge dokumentation for tætheden.

Erfaringen viser, at det er forholdsvis enkelt at opfylde BR10-kravet, men overholdelse af fremtidens skærpede krav forudsætter dels omhyggelig projektering og udførelse dels ændringer i aktuel byggeskik.

BR-tæthedskravene kan illustreres ved, at klimaskærmens utætheder omregnes til et samlet areal.

I et hus på 160 m2 med et volumen på cirka 400 m3 og 130 m2 facade vil 1,5 l/s pr. m2 svare til et samlet areal af utæthederne på cirka 21 × 21 cm.

For at forbedre betingelserne må der derfor udvikles/vælges tættere vinduer og dampspærrematerialer, som kan samles mere lufttæt end traditionelle dampspærrematerialer.

Gennembrydninger af tæthedsplanet medfører erfaringsmæssigt problemer, som kan undgås ved omhyggelig planlægning og projektering af detaljer i tæthedsplanet.

Bygninger skal projekteres med et såkaldt ”tæthedsplan“. Tæthedsplanet består normalt af forskellige materialer/konstruktioner, fx terrændæk af beton, bagmur af letbeton og PE-folie i loftet.

Lufttæthed opnås ved anvendelse af dels lufttætte materialer dels lufttætte samlinger mellem materialer og bygningsdele.

Tæthedsplanets størrelse og udformning har væsentlig betydning for bygningens samlede tæthed – især udformningen af samlinger mellem tæthedsplanets dele, fx mellem:
  • dampspærre i væg og i loft
  • dampspærre og vinduer
  • mellem fugtspærre og fundament
Derfor anbefales, at tæthedsplanets placering og detaljernes tæthed – fx. samlinger og gennemføringer – indpasses tidligt i planlægning/projektering.

For at opnå lufttæthed skal detaljerne desuden projekteres, så de er bygbare.

Luftstrømning gennem de enkelte materialer i tæthedsplanet kan bidrage væsentligt til den samlede luftstrøm.

Vægge af beton eller spartlet letbeton er normalt lufttætte, hvis samlinger og tilslutninger er udført omhyggeligt.

Dampspærrefolier er normalt lufttætte.

Stive folier – fx 0,2 mm PE-folie eller tykkere – kan vanskeliggøre udførelse af tætte hjørnedetaljer.

Overfladen på nogle folier – fx ubehandlet PE-folie – kan endvidere være vanskelig at tape/klæbe på. Fugtadaptive dampspærrer er generelt tyndere, og de kan derfor lettere foldes/bukkes. Overfladen er desuden lettere at klæbe/tape på.

Gående vinduer og døre kan have forringet tæthed omkring tætningslister.

Ved brug af dampspærresystemer – med dokumenteret klæbeevne af klæbestoffer på membraner og andre byggematerialer – bidrages til sikring af god lufttæthed.

For at opnå lufttæt murværk forudsættes generelt opmuring med fyldte fuger – herunder slået studsfuge – og overfladebehandling, fx tyndpuds, puds eller berapning.

Bemærk, at lufttæthed forudsætter, at der overfladebehandles overalt – også bag fx køkkenskabe og i varme skunke.

Hvis en bagmur indgår i bygningens tæthedsplan forudsættes desuden:
  • at blokmurværk af letklinkerblokke har et 10–15 mm tykt pudslag, da blokkene er porøse,
  • at blokmurværk af porebeton er overfladebehandlet, fx fuldspartlet
  • at blankt teglstensmurværk er opmuret med mindst 95 % kontaktareal og komprimerede mørtelfuger samt at mørtel og mursten er forenelige
  • at murværk er overfladebehandlet med tynde pudslag (0–3 mm) og opmuret med mindst 85 % kontaktareal, fx komprimerede fuger på bagmurens indvendige synsflade, da tyndpuds ikke alene medfører tæthed
  • at murværk med tykke pudslag (10–15 mm) normalt er lufttæt
Desuden øges tætheden yderligere ved malebehandling.

En bygnings lufttæthed afhænger normalt af tæthedsplanets samlede overfladeareal.

Derfor har bygningens udformning stor betydning for dens samlede tæthed.

Jo mere enkel og kubisk bygningskroppen er, desto mindre er overfladen i forhold til rumfanget.

Bygning med stor overflade i forhold til volumen og kompliceret bygningsudformning med mange kritiske detaljer, som vanskeliggør sikring af lufttæthed.

En rektangulær bygning på 160 m2 har normalt et volumen på cirka 400 m3 og en overflade på cirka 130 m2 væg og 320 m2 gulv og loft (ialt 450 m2 overflade).

Ved en mindre regulær form – fx et vinkelhus på 160 m2 med loft til kip og mange karnapper – øges overfladearealet ofte fra 450 m2 til 550–650 m2. Herudover øges også omfanget af detaljer, der er vanskelige at udføre.

Ved anvendelse af folie, skal alle samlinger tapes med modhold på et fast underlag – og både gennemføringer og tilslutninger til omgivende bygningsdele skal udføres tætte efter samme retningslinjer som for dampspærrer.

Fugtspærren på gulvet skal udlægges, så der ikke kan trænge luft fra ydervægge ind under fugtspærren.
 
Ved projekteringen skal det sikres, at alle gennemføringer i og samlinger mellem materialer i tæthedsplanet kan udføres med tætte samlinger.

Der er erfaringsmæssigt risiko for utætheder i tæthedsplanet fx.:
  • manglende/mangelfuld fastlæggelse af tæthedsplanet, så tætning sker i forskellige planer med utætheder imellem planerne.
  • valg af mindre egnede materialer.
  • uhensigtsmæssig projektering/indbygning indbygning af vinduer og døre, fx mangelfuld klæbning af tilslutninger og samlinger i lysningsfolie
For at opnå lufttæthed skal fugtspærren være fastholdt langs kanterne, så der ikke kan trænge luft ind under den fra yder- og indervægge eller gennemføringer i terrændækket.

Desuden kan radonholdig luft – der trænger gennem terrændækket op under fugtspærren – ikke trænge ind i bygningen igennem væggene.
 
Årsager til utætheder:
  • utæt overgang mellem fundament og ydervæg, fordi fugtspærren ikke slutter tæt til fundament og væg
  • utætte loftlemme
  • utætte gennemføringer ved fx aftræks og ventilationskanaler
  • utætheder mellem føringsrør og rør/ kabel
  • utætte samlinger ved bjælker/bjælkelag og knudepunkter for bjælker
For at opnå lufttæthed forudsættes, at ovenstående og tilsvarende detaljer projekteres og udføres omhyggeligt, fx.:
  • ved anvendelse af dampspærresystemer
  • med præfabrikerede hjørner og manchetter til gennemføringer
Ved tæthedsmåling kan kontrolleres, om der er opnået den ønskede/ krævede lufttæthed.

Ved kombination af tæthedsmåling med termografi og eventuelt røgprøvning kan desuden lokaliseres eventuelle utætheder i klimaskærmen, som medfører varmetab og trækgener.

Utæthederne forekommer fx i samlinger i dampspærren.
 
Ved krav/ønsker om lufttæthed under 0,8 l/s pr. m2 stilles store krav til brugeradfærd og udluftning for at undgå kondens på indvendige overflader.

Det er derfor erfaringsmæssigt nødvendigt at anvende mekanisk, balancerede ventilationsanlæg ved så lave værdier.
Bemærk, at ved meget tætte bygninger kan små ventilationsåbninger – fx friskluftventiler i vinduer – medføre trækgener, fordi lufthastigheden – med kold udeluft – bliver stor.

For at undgå trækgener anbefales friskluftventiler med større åbninger – som om muligt monteres, så friskluftindtaget ikke medfører høje lufthastigheder i opholdszonen.

Passivhuse

For at opfylde lufttæthedskravene til passivhuse forudsættes opmærksomhed på både materialer, detaljer og udførelse.

Ved projektering anbefales valg af materialer, som erfaringsmæssigt medfører god tæthed ved montering.

Desuden anbefales skærpede krav til vinduers tæthed.

Derved opnås en større margin mellem det højst tilladelige utæthedsareal og materialernes/vinduernes bidrag til utæthed. Derved øges sandsynligheden for, at tæthedskravet kan opfyldes.

Tæthedsbegreber

Ved karakterisering af bygningers lufttæthed – målt ved en trykforskel på 50 pascal mellem ude og inde – benyttes:

  • w50 = bygningens lufttæthed målt i forhold til bruttoetageareal (l/s m2)
  • n50 = bygningens lufftæthed målt i forhold til nettovolumen – benyttes til passivhuse (m3/h)
  • q50 = bygningens lufttæthed målt i forhold til klimaskærmens areal – benyttes i Sverige (l/s m2)
  • V50 = målt luftstrøm ved en trykforskel mellem ude og inde på 50 pascal (m3/time)

Måling af lufttæthed

Blower Door ventilatoren – fx monteret i bryggersdør – trækker luft ud og skaber undertryk i bygningen, så der kommer luft ind gennem alle utætheder i klimaskærmen. Utæthederne bestemmer den luftmængde, der kan måles, når den trækkes igennem ventilatoren.

Tæthedsmåling kan udføres med fx Blower Door udstyr, hvor en specialdør med ventilator monteres i en døråbning.

Ventilatoren skaber overtryk/undertryk i bygningen i forhold til omgivelserne. Normalt anvendes 50 pascal trykforskel.

Alle „tilsigtede åbninger“, fx emhætte, ventilationsåbninger og brevindkast lukkes lufttæt, så der kun måles på utilsigtede utætheder i klimaskærmen.

En computer styrer ventilatoren og beregner luftmængden, der passerer gennem klimaskærmen – ud fra ventilatorens omdrejningstal og lufttrykket.

Ved måling på bygninger med meget lavt luftskifte, fx. laboratorier og tilsvarende rum, anvendes i stedet ofte sporgasmåling.

Eksempel

For en bygning på 160 m2 er målt en tæthed på 1,65 l/s pr. m2 – dvs. at bygningen ikke opfylder gældende krav.

Bygningens samlede lufttæthed er 1,65 l/s pr. m2 x 160 m2 = 264 l/s.

Der er lokaliseret en fejl i den opsatte dampspærre, som vurderes at svare til et hul på cirka 50 cm2.

Virkningen af at udbedre utætheden anslås ved brug af ovenstående formel.

Luftstrømmen gennem hullet er 50 x 2 m3/time, dvs. 100 m3/h = 27,8 l/s V50-korrigeret = 264 l/s –27,8 l/s = 236 l/s.
W50-korrigeret = 236 l/s / 160 m2 = 1,47 l/s pr. m2.
 
Udbedring af den lokaliserede fejl vil altså sandsynligvis medføre, at bygningen vil opfylde gældende krav.

Tæthed – forslag til fremgangsmåde

For at opnå bedst mulig tæthed anbefales, at den projekterende samarbejder med en rådgiver – der har erfaring i lufttæthed af bygninger – om:
  • udformning af bygningens tæthedsplan, valg af materialer til tæthedsplanet og tilhørende bygningsdetaljer
  • disponering af føringsveje for el- og vvs-installationer, så antallet af gennembrydninger at tæthedsplanet minimeres
  • at udføre indledende tæthedsmåling på et tidspunkt, mens tæthedsplanet endnu er synligt
Den indledende tæthedsmåling kan eventuelt suppleres med termografering så eventuelle utætheder i klimaskærmen lokaliseres.

Hvis bygningen ikke overholder de stillede krav, er udbedring på dette tidspunkt nemmere og billigere, end når alt er færdigt.

Om sommeren er det ikke muligt at benytte termografering som hjælpemiddel til at finde og vurdere størrelsen af utætheder.

Her kan eventuelt benyttes teaterrøg og lufthastighedsmåling til lokalisering og størrelsesvurdering af utætheder.

Læs om "Indeklima og lufttæthed" her!

Læs om "Klimaskærmens tæthed" her!


Hvis du ønsker yderligere oplysninger og evt. et tilbud, er du meget velkommen til at kontakte mig på telefon 2618 1227 eller på mail
jw@domicil.dk


© 1996 - 2016 Domicil

Toppen











































Domicil udfører ydelser i følgende områder:
1000 København K, 1550 København V, 1800 Frederiksberg C, 2000 Frederiksberg, 2100 København Ø, 2200 København N, 2300 København S, 2400 København NV, 2450 København SV, 2500 Valby, 2600 Glostrup, 2605 Brøndby, 2610 Rødovre, 2620 Albertslund, 2625 Vallensbæk, 2630 Taastrup, 2635 Ishøj, 2640 Hedehusene, 2650 Hvidovre, 2660 Brøndby Strand, 2665 Vallensbæk Strand, 2670 Greve, 2680 Solrød Strand, 2690 Karlslunde, 2700 Brønshøj, 2720 Vanløse, 2730 Herlev, 2740 Skovlunde, 2750 Ballerup, 2760 Måløv, 2765 Smørum, 2770 Kastrup, 2791 Dragør, 2800 Kongens Lyngby, 2820 Gentofte, 2830 Virum, 2840 Holte, 2850 Nærum, 2860 Søborg, 2870 Dyssegård, 2880 Bagsværd, 2900 Hellerup, 2920 Charlottenlund, 2930 Klampenborg, 2942 Skodsborg, 2950 Vedbæk, 2960 Rungsted Kyst, 2970 Hørsholm, 2980 Kokkedal, 2990 Nivå, 3000 Helsingør, 3050 Humlebæk, 3060 Espergærde, 3070 Snekkersten, 3080 Tikøb, 3100 Hornbæk, 3120 Dronningmølle, 3140 Ålsgårde, 3150 Hellebæk, 3200 Helsinge, 3210 Vejby, 3220 Tisvildeleje, 3230 Græsted, 3250 Gilleleje, 3300 Frederiksværk, 3310 Ølsted, 3320 Skævinge, 3330 Gørløse, 3360 Liseleje, 3370 Melby, 3390 Hundested, 3400 Hillerød, 3450 Allerød, 3460 Birkerød, 3480 Fredensborg, 3490 Kvistgård, 3500 Værløse, 3520 Farum, 3540 Lynge, 3550 Slangerup, 3600 Frederikssund, 3630 Jægerspris, 3650 Ølstykke, 3660 Stenløse, 3670 Veksø Sjælland, 4000 Roskilde, 4030 Tune, 4040 Jyllinge, 4050 Skibby, 4060 Kirke Såby, 4070 Kirke Hyllinge, 4100 Ringsted, 4130 Viby Sjælland, 4140 Borup, 4160 Herlufmagle, 4171 Glumsø, 4173 Fjenneslev, 4174 Jystrup Midtsj, 4180 Sorø, 4190 Munke Bjergby, 4200 Slagelse, 4220 Korsør, 4230 Skælskør, 4241 Vemmelev, 4242 Boeslunde, 4243 Rude, 4250 Fuglebjerg, 4261 Dalmose, 4262 Sandved, 4270 Høng, 4281 Gørlev, 4291 Ruds Vedby, 4293 Dianalund, 4295 Stenlille, 4296 Nyrup, 4300 Holbæk, 4320 Lejre, 4330 Hvalsø, 4340 Tølløse, 4350 Ugerløse, 4360 Kirke Eskilstrup, 4370 Store Merløse, 4390 Vipperød, 4400 Kalundborg, 4420 Regstrup, 4440 Mørkøv, 4450 Jyderup, 4460 Snertinge, 4470 Svebølle, 4480 Store Fuglede, 4490 Jerslev Sjælland, 4500 Nykøbing Sj, 4520 Svinninge, 4532 Gislinge, 4534 Hørve, 4540 Fårevejle, 4550 Asnæs, 4560 Vig, 4571 Grevinge, 4572 Nørre Asmindrup, 4573 Højby, 4581 Rørvig, 4583 Sjællands Odde, 4591 Føllenslev, 4592 Sejerø, 4593 Eskebjerg, 4600 Køge, 4621 Gadstrup, 4622 Havdrup, 4623 Lille Skensved, 4632 Bjæverskov, 4640 Faxe, 4652 Hårlev, 4653 Karise, 4654 Faxe Ladeplads, 4660 Store Heddinge, 4671 Strøby, 4672 Klippinge, 4673 Rødvig Stevns, 4681 Herfølge, 4682 Tureby, 4683 Rønnede, 4684 Holmegaard, 4690 Haslev, 4700 Næstved, 4720 Præstø, 4733 Tappernøje, 4735 Mern, 4736 Karrebæksminde, 4750 Lundby, 4760 Vordingborg, 4771 Kalvehave, 4772 Langebæk, 4773 Stensved, 4780 Stege, 4791 Borre, 4792 Askeby, 4793 Bogø By, 4800 Nykøbing F, 4840 Nørre Alslev, 4850 Stubbekøbing, 4862 Guldborg, 4863 Eskilstrup, 4871 Horbelev, 4872 Idestrup, 4873 Væggerløse, 4874 Gedser, 4880 Nysted, 4891 Toreby L, 4892 Kettinge, 4894 Øster Ulslev, 4895 Errindlev, 4900 Nakskov, 4912 Harpelunde, 4913 Horslunde, 4920 Søllested, 4930 Maribo, 4941 Bandholm, 4943 Torrig L, 4944 Fejø, 4951 Nørreballe, 4952 Stokkemarke, 4953 Vesterborg, 4960 Holeby, 4970 Rødby, 4983 Dannemare, 4990 Sakskøbing